Nyt domicil

Aarhus kontoret er flyttet til et nyt domicil beliggende Holmevej 180, 8270 Højbjerg. Baggrunden herfor er, at vi har ladet vort gamle domicil nedrive for at gøre plads for et boligudviklingsprojekt som nu er i sin vorden.

På den nye adresse har vi fået gode forhold, mere plads og bedre rumfordeling, og vi ser frem til at tage imod vores kunder og samarbejdspartnere på adressen.

Åbningsreception afholdes torsdag 16. maj i tidsrummet 15:00-17:00, velkommen!

Praktik efterår 2019

Vi tilbyder en praktikplads på vores tegnestue i Aarhus til en dygtig bygningskonstruktør til efteråret 2019 som skal tage over efter vores nuværende praktikant Anton.

Hos os får du mulighed for at arbejde selvstændigt med projekter og tid til at komme helt ned i detaljen, medvirke i beslutningsprocesser, projekteringen og virkeligheden på byggepladsen.

Fordi vi er et lille arkitekt- og ingeniørkontor vil du blive tildelt et stort ansvar, selvfølgelig med opbakning og supervision, og få reel indflydelse og indblik i sagsgange og processer på din arbejdsplads. Du får udfordringer og udviklet dine faglige kompetencer, måske endda også flyttet dine læringsmål, i et uformelt og kollegialt samarbejde som jævnbyrdigt medlem af et team af arkitekter og ingeniører.

Vi forventer, at du har lyst til at udfordre og udvikle dig selv og dine kompetencer fagligt og socialt, og at du vover springet ud i virkeligheden sammen med os.

Kontakt os for yderligere information på ma@hhai.dk eller tlf. 30299822.

Og har du lyst til at tale med Anton om hvordan det har været for ham at være praktikant hos så giv ham et ring på tlf. 30 59 10 59

Julen 2018

Igen er vi næsten nået til enden af endnu et spændende år – et år hvor vi igen er blevet beriget med rådgiveropgaver af vores kunder, gode oplevelser samt faglige udfordringer på tegnestuerne i Aarhus og Vejle, der er kulmineret i gode, funktionelle og æstetiske byggerier.

I år har vi desuden bevæget os længere ud af projektudviklersporet, idet vi har planlagt i foråret 2019 at lade ejendommen som huser tegnestuen i Aarhus nedrive og efterfølgende opfører vi rækkehuse på grunden i stedet. Fra marts måned er Aarhuskontoret således bosiddende i et nyt domicil, som vi er i færd med at ombygge, på adressen Holmevej 180, 8270 Højbjerg.

Vi har fastholdt vores engagement i NGO’en Egenvirksomhed.NU – en konstellation som hjælper flygtninge på integrationsydelse og kontanthjælp med at etablere egen virksomhed og komme ud af den offentlige forsørgelse – og har i år desuden støttet organisationen med kr. 10.000 til julehjælp i form af basisfødevarer som er blevet uddelt til Kirkens Korshærs varmestuer, Husforbi’s hjemløse værested i Aarhus, fattige flygtningefamilier samt Mødrehjælpen. (Foto fra uddelingen af Julehjælp)

Således beriget af både arkitekt- og ingeniørfaglige opgaver samt sager med en social dimension takker vi af med et ønske om en glædelig Jul og et godt Nytår til alle.

Åboulevarden 43-53 indstillet til RENOVER prisen 2018!

Det er med stor stolthed, at vi har erfaret at projektet “Århusgården” er indstillet til RENOVER prisen 2018. RENOVER prisen er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond med henblik på at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Prisuddelingen finder sted i Agust 2018.

Billeder fra projektet kan ses her.

På RENOVER prisens hjemmeside står følgende:

BESKRIVELSE
Butiksfacade der løfter ejendommen og anviser vejen for moderne skiltning

Andelsboligforeningen Aarhusgården har over en årrække renoveret det meste af ejendommen, dels med fokus på energi og dels med særlig opmærksomhed på butiksfacaden – der er således udskiftet vinduer og installationer. I den markante og karakteristiske underetage er der isat nye indgangspartier, som er rykket frem mod facaden.

Butiksfacaden rummer nu fem større forretninger, der udgør en sammenhængende og harmonisk helhed. Før renoveringen var der dels flere forretninger præget af meget forskellige facader, farvevalg, skiltning og lys samt lyskasser, der skæmmede facaden.

Ved renovering af den samlede butiksfacade er der lagt vægt på at komme så tæt som muligt på den oprindelige, smukke funktionalistiske facade. Det brede,
karakteristiske udhæng fremstår igen markant, i harmoni med hele bygningen.

Der er valgt en lys grundfarve til hele butiksfacaden, som er fremhævet, dels ved at være ført op under det brede udhæng og dels med en ny lyssætning af facaden, der er integreret i fronten på udhænget. Alle forretninger har skiftet deres skiltning til enkeltstående bogstaver og evt. logo – dog med hver deres typografi. Alle butiksvinduer er udskiftet, og de indrammes nu af de oprindelige brede bånd, der med deres mørke farve fremhæver rytmen og bevægelsen i bygningen, både vertikalt og horisontalt.

Facaden præmieres for den gennemførte renovering, der igen giver den samlede ejendom et markant løft, den fine farve- og lyssætning, samt for at det er lykkedes at samarbejde med alle de forskellige forretninger i underetagen. Det kunne mange lære meget af.

Besøg RENOVER prisens hjemmeside.

HELLUM+HAIK arkitekter og ingeniører er en realitet

HELLUM Architects i Vejle og Højbjerg Arkitekt og Ingeniørkontor i Aarhus har gennem længere tid forberedt en sammenlægning af aktiviteterne, således rådgivningen kan få et større geografisk fodaftryk og faglig bredde.

Navnet på den nye konstellation er HELLUM + HAIK arkitekter & ingeniører.

Med sammenlægningen opnår HELLUM + HAIK arkitekter & ingeniører et format, der kan håndtere større og mere komplekse opgaver uden at nærvær, intensitet og indlevelse, som en bygherre vil opleve i samarbejdet med en mindre byggerådgiver, sættes over styr.

Den faglige sammensætning er en af rådgiverteamets helt store styrker, idet her nu både er arkitekter, ingeniører og konstruktører ansat. Teamet taler det samme sprog internt, og med HELLUM + HAIK arkitekter & ingeniører som rådgiver vil bygherrer ikke opleve samarbejder, som først skal til at etableres; her er hverken fagbarrierer eller ansvarsgrøfter, men arkitektonisk skabertrang, materialemæssig og konstruktiv forstand samt evne til at visualisere og omsætte bygherrers behov til en bygget virkelighed.

HELLUM + HAIK arkitekter & ingeniører leverer rådgivningsydelser til både private, erhverv samt det offentlige, og har aktuelt igangværende projekter indenfor sports- og kulturhusbyggeri, pleje- og sundhed, den almene boligsektor samt enfamiliehuse for private.

HELLUM + HAIK arkitekter & ingeniører vil fortsat servicere kunder fra kontorerne i Vejle og Aarhus.

For yderligere informationer kontakt:
Anders Hellum, indehaver (Vejle)
Tf. 22 13 36 22
E-mail ah@hhai.dk

Metin Aydin, indehaver (Aarhus)
Tlf. 30 29 98 22
E-mail ma@hhai.dk

Ny hjemmeside online

Det er med stolthed at vi har klippet snoren til HELLUM + HAIK’s  dugfriske nye hjemmeside. Siden er oprettet af vores egne folk, og har taget meget af vores tid, med det formål at have fuld kontrol over form, indhold og funktionalitet.

Er du bygningsingeniør og efterlønner?

Og har du fundet af, at du endnu ikke er helt færdig med at arbejde, men har også lært at sætte pris på din frihed og fritid?

Så er her måske en interessant mulighed for dig.

Vi er en lille arkitekt og ingeniørvirksomhed som lejlighedsvist har for meget at lave, og vi er på udkig efter en garvet ingeniør som adhoc vil kunne bidrage med viden og rutine, og hjælpe os med at løse vores projekter, som indbefatter alt fra enfamiliehuse, renovering og ombygning i boligforeninger, erhverv og offentlige opgaver.

Du vil blive værdsat hos os.

Kontakt Metin Aydin på tlf. 30 299 822 eller via
E-mail på ma@hhai.dk